
Elbil på ferie i udlandet
En ferie i elbil kræver lidt mere planlægning end i en benzinbil, men ikke meget. Du skal vide, hvordan du betaler, og have en plan B.
Før du kører
Betaling
Nye lynladere på 50 kW og derover, der er sat op i EU efter 13. april 2024, skal tage imod betalingskort. Ved ældre ladere skal du ofte bruge en app eller et ladekort. Danske ladekort virker mange steder via roaming, men prisen kan være en helt anden end hjemme. Tjek den i appen, før du lader. Hvilke netværk der er store i hvert land, kan du se i ladeudbydere i Europa.
Planlæg ladestop
Kør ikke under 15–20 % på strækninger, du ikke kender, og hav en anden lader i nærheden af hvert stop. I ferieweekender er der kø ved de store ladestationer langs motorvejen. Et stop lidt væk fra motorvejen kan derfor være hurtigere.
På hotellet og campingpladsen
Mange hoteller har ladere. Spørg, når du booker, om gæster kan bruge dem, og hvad det koster. På campingpladser kan du med en mobil lader med CEE-stik lade fra pladsens udtag, hvis pladsen tillader det. Mange tager betaling pr. kWh eller pr. døgn.
Det kan Elmer hjælpe med
Elmer viser priser på danske ladere. Brug ruteplanen til at lade billigt, inden du kører over grænsen, og igen på vej hjem.
Ladeudbydere i Europa
Ladekort og roaming i udlandet
Kør mod syd
Biltog gennem Europa